|
Vor Filosofi
Wild & Tasty har siden starten i 2001 solgt varer fra New Zealand. Vi synes det lille land så langt herfra – med dets anderledes råvarer, renhed og skønhed – absolut er værd at lære at kende.
Vi ønsker udelukkende at sælge varer, som vi selv holder af at bruge, og med alle vore produkter give god information om anvendelsen af disse.
Vi har derfor udarbejdet folder om produkterne fra Wild Appetite, der giver en lille opskrift med på vejen.
Olivenolierne fra The Village Press er også kommet på skrift. Folderen hedder ”Olivenolie er vel olivenolie – eller…?”. En meget informativ folder om de forskellige typer olivenolie, facts om oliven – og en beskrivelse af de 3 forskellige olivensorter, som vi har valgt som olivenolie: Picual, Barnea & Frantoio.
Derudover er de meget anvendelige eddiker fra Babylon også til at hente inspiration om i den lille folder ”Babylon”. Eddikerne SKAL prøves ! – Og så er de jo fedtfattige.
Vi har derudover ønsket om, at vore produkter primært skal forhandles af eksklusive og hyggelige butikker – store såvel som små – hvor kunden kan få et par ord med på vejen om produkterne.
Eneste undtagelse for dette er Urban Appetite.
Mest af alt arbejder vi med hjertet. Derfor New Zealand. |