WILD&TASTY
 
Om Wildandtasty

VOR FILOSOFI

OM OLIVEN OLIE

KONTAKT OS

 
OLIER

GLAZE / EDDIKER

DRESSINGER

POUR-OVERS

GRILL

CHILI

AIOLI

CHUTNEY

DEN SØDE TAND
 

- Olivenolie er vel olivenolie,
…eller…?

De forskellige typer olivenolie:
Extra jomfru olivenolie:
Den fineste olivenolie
Surhedsgraden må ikke overstige 1%, og have en perfekt farve, smag og duft
For at producenten må benytte ”extra jomfru olivenolie” skal hver enkelt
presning certificeres – efter gældende internationale regler
Oliven presses kun en gang.

Jomfru olivenolie:
En meget god olie, men med en højere surhedsgrad – dog max 2 %
Skal have samme farve, smag og duft som ”Extra jomfru olivenolie”
Er forarbejdet kun ved presning

Olivenolie:
Et miks af raffineret olie og Jomfru olivenolie
Surhedsgraden må ikke overstige 2%
Raffineret olie har ingen smag eller duft, så derfor tilsættes extra jomfru olivenolie
for at give olien smag
Dette er kendt som ”2.presning” – desværre tit solgt under betegnelsen ”Pure Olive Oil”

Oliven Pomace Olie:
Den laveste form for olivenolie tilladt salg til mennesker
Pomace olie er opnået ved at tilsætte en slags opløsningsmidler til olivenmassen fra tidligere presninger, for at kunne udpresse restolien.
Kan have en surhedsgrad på mere end 2%, og er tilsat extra jomfru olivenolie for
at give smag

Modsat mange andre raffinerede supermarkeds olivenolier, er extra jomfru olivenolie fra
”The Village Press” ikke filtreret. Dette betyder at olien virker lidt uklar, men til gengæld er al kraft og smag af oliven indfanget.

Olivenolien skal helst opbevares væk fra sollys, et mørk sted. Derfor er The Village Press olivenolier i mørke flasker. Dette afværger ultraviolette stråler, der kan ødelægge olien og dens egenskaber.


NEW ZEALANDSK EXTRA JOMFRU OLIVENOLIE:

De fleste kan vel huske i de gode gamle dage, da vore forældre drak ”Den med Tyren” – rødvin eller hvidvin, uden overhovedet at gå op i, hvilken drue vinen var lavet på.

Lidt på samme måde har forholdet været til olivenolie ”Olivenolie er vel olivenolie…” !

Det vil vi gerne have lov at råde bod på med disse lækre new zealandske olivenolier. Der findes mange forskellige olivensorter, men vi har valgt 3 ud, som vi synes passer alle facetter af køkkenlivets glæder.
Men som med vinen og smagen er det tilladt at mikse !
Alle olierne fra ”The Village Press” er selvfølgelig velegnet til stegning.

 

FRANTOIO OLIVEN:
Til grøntsager og salater. Intens i smagen – perfekt til basilikum eller koriander pesto, idet olien virkelig fremhæver smagen af krydderierne.
Også særdeles velegnet til dip og dressinger.

PICUAL OLIVEN:
Perfekt til lyst kød – samt dipping.
En krydret, kraftig grønlig olie, som forhøjer smagen fra fisk, kylling, kalkun og svinekød, og som sætter prikken over i’et i de lækre grøntsager.

BARNEA OLIVEN:
Det røde kød eller pastaen er ikke det samme uden…
Denne oliven har en cremet, smøragtig olie med en mild smag.
Prøv også til bruchetta, dryp over grillet brød, basilikum og tomater. Uhm…

 

…- Så er der vist kun at tilføje: Velbekomme…..!

 

Der var engang et oliventræ…

…Nej, der er faktisk flere, for man regner med, at der er cirka 800 millioner oliventræer i verden. 93 % af disse træer vokser i Middelhavsområdet – oliventræets oprindelige ”hjem”.
The Village Press på New Zealand råder over ca 30.000 træer, og høsten blev i 2006 på 65.000 liter.The Village Press har 9 forskellige olivenvarianter – på verdensplan er der mange hundrede varianter.

Man har dyrket oliven siden 3000 år før Kristi fødsel. Træerne bliver cirka 6 meter høje, og bærer frugt allerede dets andet leveår. Først når træet er 8 -10 år produceres den fulde mængde oliven, som ligger mellem 30 og 50 kg oliven pr træ pr år,
- The Village Press’ træer er at regne for forholdsvis unge endnu….

En frisk oliven har en let bitter smag, hvorimod oliens endelige smag afgøres af, hvor modne olivene er, når de bliver plukket, og hvilken forarbejdning de gennemgår.
Olivenoliens kvalitet testes på smag samt surhedsgrad. Jo højere kvalitet, jo lavere surhedsgrad.

 


Wild & Tasty, Børup Tværvej 27, 8310 Tranbjerg, Danmark
Telefon: (+45) 22 72 33 22. Telefax: (+45) 87 37 01 87
Mail: mail@wildandtasty.dk

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrev

 NAVN 
 EMAIL 

 
Wild & Tasty | Børup Tværvej 27 | 8310 Tranbjerg | +45 2272 3322 | mail@wildandtasty.dk